Eurasier

Post image for Eurasier

by admin on December 18, 2011

Racen Eurasier har været her i landet i mindre end 30 år, og den blev godkendt som en race for mindre end 40 år siden, alligevel har den fået en pæn udbredelse og i dag er der omkring 800 hunde i Danmark. Eurasieren er sin oprindelse en blanding mellem flere forskellige hunde. Det var tyskeren Julius Wipfels, der er manden bag racen og hans ønske var at skabe en race der både var en polarhund og en traditionel familiehund.

Lidt af hvert
Den første blanding bestod af en Keeshound med en Chow-chow. Siden han blev den så blandet med den traditionelle slæde- og polarhund Samojeden, og ud af det kom der racen Eurasier, der siden blev godkendt som en officiel race. Dermed er det også en race, der byder på mange forskellige egenskaber der stammer fra andre racer. Den kan næsten betegnes som en slags “best of” hund.

Familiegenet overstråler
Hunden har som nævnt mange forskellige egenskaber, men den der nok skinner klarest imellem er dens temperament. Det er nemlig en meget rolig hund, den er på vagt, men uden at være agressiv på nogen måder. Og derfor egner den sig glimrende til familiehund, hvor både børn og voksne kan have stor glæde af den smukke og bamsede hund.

Den har også fået flokgenet med sig, som primært stammer fra Samoyeden, men i stedet for at have en gruppe andre hunde som flok er dens familie nu dens nye flok, og derfor er det heller ikke en hund der nyder at være alene i længere tid. Alligevel er det dog ikke en hund der kræver nær lige så meget opmærksomhed som andre, den kan bare ikke lide være alene.

Det er en meget trofast hund overfor familien, og derfor kan den også være en smule forbeholden over for fremmed, der ikke er en del af dens normale omgangskreds, og det er ikke en hund der løber hen til folk den ikke kender for at blive klappet.

Størrelse
Eurasieren er en spidshund, der ofte er er karakteriseret ved at have stående øre og en spids næse (deraf navnet). Eurasieren er i den klasse der betegnes som mellemstor, og måler mellem 53-60 cm ved skuldrene, mens hunner er en smule mindre. De vejer typisk et sted mellem 22 og 32 kilo, og der kan, som man læse her, være rimelig stor forskel på størrelsen. Hunden er dejlig i pelsen, og man er sikker på en masse øjne på gaden, hvis man går en tur med sin hund.

Pris:
Racen er ikke så voldsomt udbredt i Danmark, og derfor ligger den også i den dyrere ende. Man skal typisk forvente at betale lidt under 10.000 for en hvalp med et stamtræ.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: